Den var lagt fast øverst i ruden, med den begrundelse at en menu, der følger
markøren, rykker sig et par pixels for hvert bogstav. Det er rigtigt, og det var
alligevel forkert: i en note på en skærmfuld skriver man `#` nederst og får en
menu i toppen — fire hundrede pixels fra det, øjet ser på, og langt nok væk til
at man ikke opdager, at den er der.
Begge dele kan lade sig gøre. Positionen måles, når menuen åbner, og ikke igen
mens listen snævres ind: den står ved tegnet, og den står stille.
Målt på `#term` frem for på markøren, fordi et sammenfaldet område ikke har nogen
kasse på en tom linje. Klemt inden for ruden, og vendt op over linjen, når der
ikke er plads under — ellers ville en note, der er skrevet helt ned i bunden,
lægge menuen uden for skærmen.
Og pak-noter-i-portioner.py, fordi en Apple Noter-eksport er hundrede og
enoghalvfems megabyte, hvoraf teksten er fire: importen tager 64 MB ad gangen, og
tunnelen foran den tager mindre. Delt efter hvad en note vejer med sine billeder,
og altid med billederne i samme portion som den note, der peger på dem.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <[email protected]>
