kristianwindandClaude Opus 5
9199709aa5
Én instans, én database, ét login — og to ting, der kan installeres.
Et styresystem installerer ikke en URL, det installerer et MANIFEST, og en
installeret apps identitet er manifestets `id`. To manifester på samme
origin med forskellige id'er er to apps; to adresser, der deler ét manifest,
er én app med et bogmærke. Det er hele mekanismen.
/ → verdande, ᚹ, /manifest.webmanifest, id "/"
/urd → urd, ð, /urd.webmanifest, id "/urd"
Skallen serveres per dør frem for at blive rettet af JavaScript bagefter,
fordi iOS læser sidens <head> ved "Føj til hjemmeskærm" — og Safari leder
efter apple-touch-icon VED NAVN og har historisk ignoreret manifestets
ikoner helt. Et <head> rettet efter indlæsning er et <head>, der måske ikke
er det, iOS læste.
urds manifest bygges AF verdandes frem for at stå ved siden af det, så de
felter, de faktisk deler — farverne, visningstilstanden, sproget — kommer ét
sted fra og ikke kan drive fra hinanden. Seks nøgler ændres: id, start_url,
scope, de to navne og ikonerne. Et ikon i det byggede manifest, som urd
ikke har en fil til, stopper serveren frem for at gå igennem: symptomet
ville ellers være, at urds installationsprompt stille viste verdandes mærke.
`scope` skrives ud, selvom "/" er hvad specifikationen ville udlede af en
start_url på "/urd". En app, hvis scope ikke dækkede hele origin, ville åbne
sine egne links i en browserfane, første gang nogen navigerede ud af /urd —
og det er en regel, ingen skal behøve at huske, mens de læser koden.
## Ansigtet er en præference, ikke en port
`urdFace` holdes skarpt adskilt fra `notesOnly`, og det er den vigtigste
linje i ændringen:
notesOnly — serveren HAR ingen opgaveruter. En vagt: hent dem ikke, de
svarer 404.
urdFace — vinduet kom ind ad urd-døren. En præference: ruterne er der,
dataene er personens egne, kun navnet er et andet.
Slås de sammen, begynder urd-ansigtet at skjule data frem for pynt — en
notesbog ville holde op med at vise sine opgaver, fordi nogen valgte en
anden indgang, og så er det den separate instans i forklædning. En prøve
påstår det modsatte direkte: urd-vinduet får stadig 200 på /api/v1/tasks.
Ansigtet ligger i sessionStorage og ikke localStorage, og det er dét, der
lader de to apps være to apps: de deler origin og dermed localStorage,
cookies og service worker. sessionStorage er per vindue, og en installeret
PWA er sit eget vindue. Det overlever en genindlæsning, hvilket det skal —
efter første navigation står adressen på /noter, og ingen går gennem /urd
igen.
## Undervejs
contentTypeFor slog op på det eksakte navn "manifest.webmanifest", så den
anden dørs manifest blev serveret som HTML i fire minutter. Intet ville have
meldt det: et manifest med forkert type ignoreres af browseren uden fejl, og
det eneste symptom er en installationsknap, der ikke dukker op. Læser nu
endelsen.
Og drift-kontrollen mod app.html dækkede kun udgavens to ankre, ikke dørens
fem — hvilket er grunden til, at dørens fikstur manglede to <link>-linjer,
den rigtige fil har. Fanget alene fordi applyRebrands nægter et anker, den
ikke kan finde. Kontrollen dækker nu begge sæt.
Plantet: et manifest uden `id` giver "the urd manifest has id = <nil>, want
/urd" — altså den værdi, hele designet hviler på.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <[email protected]>
web
The SvelteKit PWA. Not written yet — this directory holds its place so the Docker build has something to copy, and so the frontend stage can tell "not built yet" apart from "the build failed".
The Dockerfile builds this directory when it finds a package.json here, and
otherwise emits a placeholder page. So adding the real app is exactly: put a
SvelteKit project in this directory whose npm run build produces build/.
What it needs to be
- SvelteKit,
adapter-static, output inbuild/. The Go binary embeds that directory at compile time and serves it, falling back toindex.htmlso client-side routes survive a reload. - A PWA: installable, offline reading of already-cached lists, swipe gestures for complete and schedule.
- Nordic minimalism. Dark by default, light available. One accent colour, everything else neutral. Runic mark for Verdande.
- Optimistic on every local action. No spinner ever appears for something the browser could already know the answer to.
Talking to the backend
Same origin — the Go binary serves both. /api/v1 for REST, /api/v1/ws for the
live sync. Session cookie is httpOnly, so the frontend never handles the token
itself.
During development, run the backend on 8080 and point the Vite dev server's proxy at it:
VERDANDE_DATA_DIR=./data VERDANDE_DEV=true go run ./cmd/verdande