Kristian WindandClaude Opus 5
241c5ed37d
Release / Build and publish image (push) Failing after 9m58s
Rapporteret fra drift med et skærmbillede af den samme mail seks gange i træk. **IMAP: flaget kommer af, når mailen er blevet en opgave.** Markøren var et uid — husk det højeste, begynd over det næste gang — og den holdt kun, hvis uids var, hvad serveren sagde. Den brød på et fetch-svar uden uid, på en UIDVALIDITY, der skiftede under en genopbygget postkasse, og på to postkasse-rækker, der pegede samme sted og hver især førte deres eget regnskab. Alle tre gav det samme symptom. Så regnskabet flytter derhen, hvor spørgsmålet bliver stillet. "Flaget" betyder "lav det her om til en opgave"; når den er en opgave, har flaget gjort sit arbejde og er ikke sandt længere. Så er der ingenting at huske, og dermed ingenting, der kan komme ud af trit — en anden synkronisering, en anden postkasse-række eller en database gendannet fra en kopi finder alle det samme svar, fordi svaret ligger i postkassen. Flaget tages af *efter* opgaven er skrevet. Et flag fjernet fra en mail, hvis opgave aldrig blev gemt, er en mail, ingen ser igen. **Gmail havde den samme fejl af en anden grund.** Listen over allerede behandlede beskeder blev bygget om ved hver kørsel af *kun de id'er, Gmail svarede med den gang* — for at den ikke skulle vokse uendeligt. Men forespørgslen er begrænset, så på en konto med mere stjernemarkeret post, end der er plads til i ét svar, glemte hver kørsel det, den forrige havde husket. De kom tilbage som ubehandlede og blev opgaver igen. Det var ikke en grænse, det var en måde at glemme på. Listen har nu et loft på antal i stedet, nyeste først. Gmail kan ikke få taget stjernen af: scopet er `gmail.readonly`, med vilje, fordi det er dét, der gør samtykkeskærmen til noget, et menneske kan sige ja til. Derfor skal regnskabet blive på vores side dér — men det skal så være et regnskab, der kan holde. Prøven kører hele vejen mod en rigtig IMAP-server: find de flagede, tag flaget af, og spørg så forfra med markøren sat til nul — altså det værst tænkelige tilfælde, hvor alt, vi selv havde husket, er væk. Der kommer ingenting tilbage. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <[email protected]>