v5 flyttede imaget til gitea.nolimit.dk og tog instansen ned. Panelets
PullImage sætter aldrig RegistryAuth, så registret skal kunne læses uden
legitimation, og det kan Gitea her ikke: token-endepunktet svarer 401 for
kw/verdande, også efter at repoet blev gjort offentligt. Instansen kræver login
på alt, registret inklusive.
Jeg påstod det modsatte, og beviste det med en test, der ikke kunne bevise
noget: `docker --config <tom-mappe> pull`. En tom config stopper ikke maskinens
credential-helper, så pullet blev autentificeret uden at se sådan ud. Den
rigtige prøve er registrets token-endepunkt med curl — GHCR svarer 200 med et
token, Gitea svarer 401. Begge dele målt.
Fejlen er værd at kunne genkende: panelet river containeren ned for at anvende
runen, pullet fejler, pullImageRetry kasserer fejlen, og ContainerCreate slår
derefter op lokalt og siger `No such image`. Serveren står som "running" uden
container_id, udadtil en 502, og intet sted nævnes det manglende login.
Imaget ligger nu begge steder — samme digest, sha256:f7b23efd… — så koden bliver
i Gitea, mens containeren hentes fra GHCR, indtil Gitea kan servere anonymt.
GitHub er utilgængeligt i ti dage. Koden ligger allerede begge steder; det, der
manglede, var imaget og et sted at bygge det.
**Imaget ligger i Gitea nu**, begge arkitekturer. Kopieret med
`docker buildx imagetools create`, som flytter hele manifest-indekset mellem to
registre uden at hente lagene ned — en `docker pull` på denne maskine ville have
hentet arm64 og efterladt serveren uden en amd64 at køre.
**Og det kan hentes uden legitimation, mens repoet bliver ved med at være
privat.** Det var ikke givet: panelets `PullImage` sætter aldrig `RegistryAuth`,
så et privat register er udelukket, og Gitea gør normalt en container-pakke privat
sammen med det repo, den hører til. Men en pakke bindes kun til et repo, når den
skubbes med et repo-link — og denne er ikke, så dens synlighed følger brugeren
`kw`, som er offentlig.
Bevist frem for antaget: `docker --config /tmp/tom pull` hentede den med samme
digest som GHCR havde. En bar `curl` mod `/v2/…/manifests/…` svarer 401 også for
et læsbart image, fordi registret uddeler et anonymt token først — så den er ikke
prøven, og den kostede en runde at gennemskue.
**Runen er bumpet til version 5.** Ikke fordi felterne ændrede sig, men fordi en
rune ikke opdaterer sig selv: panelet skriver rune-rækken fra en UI-handling, så
ændringen kræver **Runes → verdande → Update**, og katalog-listen caches ti
minutter.
**Et Actions-workflow til Gitea** ligger i `.gitea/workflows/`. Sin egen fil frem
for en delt: `secrets.GITHUB_TOKEN` findes ikke der, registret er et andet, og der
er ingen Releases-side at skrive til. En delt fil ville være fire betingede led,
der hver kun gælder ét af de to steder. Den laver ingen release, fordi
opdateringsnotitsen i appen læser GitHubs — skal den flyttes med, er det
`internal/update`, der skal have en ny adresse.
**Det virker ikke endnu:** der er ingen runner registreret på Gitea. Indtil der er,
bygges og skubbes imaget i hånden herfra.
Dokumentationen og landingssiden siger den nye adresse. Rune-siden er skrevet om,
hvor den fortalte om GHCR-pakkeindstillinger, og siger nu, hvordan man prøver
efter på den måde, der faktisk svarer på spørgsmålet.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <[email protected]>
Gmails refresh-token lå i klartekst i databasen. Det er ikke filen på serveren,
der er problemet, men kopierne af den: sikkerhedskopier kan hentes ned gennem
fladen, så hver eneste kopi, der er taget indtil nu, bar et levende token.
Derfor ligger nøglen uden for databasen — i miljøet, eller i en fil ved siden af
dataene med tilstand 0600. VAPID-parret er præcedens for en hemmelighed,
instansen selv laver og gemmer i basen, men det mønster dur ikke her: en nøgle i
samme fil som det, den låser, er ingen lås. Backup er VACUUM INTO af selve
databasen, så filen følger ikke med.
Kun de navngivne felter forsegles — refresh_token, access_token, password,
client_secret. Resten af klatten er det, man læser, når en postkasse driller:
hvilken mappe, hvilken etiket, hvilken adresse. At kryptere det med ville ikke
købe noget og ville koste muligheden for at kigge.
Ingen migration, og ingen der skal forbinde forfra: en værdi uden mærket læses
som sig selv, og næste skrivning lægger den forseglet på plads. Kolonnen
konverterer sig selv efterhånden som den bruges, i stedet for i én omgang, der
skal have ret om hver eneste række på én gang. Der er en prøve for netop det.
Fladen siger det på siden, hvor man henter kopien — for den dag nøglen betyder
noget, er den dag, man gendanner et andet sted og undrer sig over, at postkassen
er tavs. Runen er på v4; en ny variabel uden et versionsspring er usynlig.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <[email protected]>
The three panel settings were added to the manifest in v0.12.0 and `version` was
left at 2. The panel keys its catalogue on that number, so a manifest with new
fields and an unchanged version is one it has no reason to re-read — the server's
settings page simply does not offer them, and nothing reports it.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <[email protected]>
A container cannot replace its own image from the inside, so "update" is really
"ask whoever owns the container to recreate it" — Yggdrasil pulls `:latest` on the
way, which is what makes a restart an update at all. This removes the second
browser tab, not the panel's authority: the panel still does the work and still
records who asked.
Three settings, needed together, and the page names whichever are missing — an
operator reading "not configured" should not have to go and find out which of
three. The token is never sent to a browser; the page is told only whether it is
set.
Answers 202 rather than waiting. The panel stops this container as part of
answering, so the reply may never arrive, and a request cut off mid-flight is the
successful case wearing a failure's clothes. The interface believes neither answer
and polls /healthz until it responds.
Administrators only, and sessions only. A leaked API token that could restart the
server is a denial of service in one request.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <[email protected]>
"I have updated and restarted, but I cannot tell whether it worked" is
not a question the panel could answer. The version was on the startup
line and in the settings page, and nowhere you can reach from outside.
/healthz carries it now. That is the one endpoint answering without a
session, which makes it the only way to ask the question from a terminal
or from the panel itself. The "listening" line repeats it too, because
that is the line the Rune's done_regex matches and therefore the one
sitting at the bottom of the console after a deploy.
The update notice could also never have worked. It reads GitHub's
releases/latest, and this repository had only tags — a tag is not a
release, and that endpoint answers 404 for a repository without any. The
release workflow creates one now, after the image is pushed so a release
never announces a version that failed to build.
VERDANDE_UPDATE_CHECK is a Rune variable, so it can be switched on
without editing the container. Still off by default: it is an outbound
request, and that is a choice to make rather than a default to inherit.
Rune version 1 -> 2, so the panel offers the update.
Note that the check still cannot see anything while the repository is
private — releases/latest is 404 anonymously, exactly as the GHCR package
was. Making the repo public, or teaching the check to carry a token, is a
separate decision.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <[email protected]>
The HTTP server serves /healthz, the API namespace and the PWA, with the
frontend embedded behind a build tag so a clean checkout compiles without
a Node toolchain. /healthz reads the database rather than just answering:
a process that cannot reach its own data is not healthy, and a 200 there
would keep a broken container in rotation.
The image is distroless and static — the SQLite driver is pure Go, so
CGO stays off. The Rune manifest uses keep_entrypoint because there is
no shell in the image to run a startup command with, and its log watchers
match the JSON log format the container actually emits.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <[email protected]>
Kristian Wind