4 Commits

Include renames

Author	SHA1	Message	Date
Kristian WindandClaude Opus 5	c8d67dd07d	feat(notes): notekroppe forsegles, og søgningen åbner dem selv ... Grunden er den samme som for postkassers kodeord og OAuth-tokens: en sikkerhedskopi kan hentes gennem fladen, og indtil nu bar hver eneste af dem hver eneste note i klartekst. Noter er dér, folk skriver kodeord og API-nøgler ned — det ved vi, fordi der ligger sådan nogle i den installation, det her blev bygget til. **Både titel og krop.** Titlen *er* første linje, så en forseglet krop ved siden af en læselig titel ville efterlade begyndelsen af hver eneste note i klartekst. **Og de to kopier gik med.** Det var derfor det ikke var gjort for længe siden: `notes_fts` indekserede kroppen, og den genererede `fold`-søjle bar en translittereret kopi af den. At forsegle kroppen og lade dem stå ville have været teater — en angriber med filen kunne læse hver note ud af indekset. Begge er væk, og tabellen er bygget om, fordi SQLite ikke kan fjerne en genereret søjle på plads. **Søgningen åbner teksten i Go.** Målt frem for gættet: tolv hundrede noter à 3,3 kB koster 33–43 ms pr. søgning, og fladen venter 250 ms efter sidste tastetryk, før den spørger — så det ligger inde i pausen. Tiden går ikke med at åbne konvolutterne; fire megabyte AES-GCM er få millisekunder. Den går med at folde og småskrive hver krop, og det er lineært: regn med omtrent 350 ms ved ti tusind noter. Dér er det den forkerte form, og svaret er da et nøglet indeks — hvis pris er, at præfiks- og delordssøgningen falder bort. bm25 forsvandt med indekset. Det, der er beholdt, er den halvdel, der betød mest: titlen vejer ti gange kroppen. Med et loft pr. ord, så en note, der nævner ordet fyrre gange, ikke slår en, der nævner alle ordene én gang — det er den fejl, en ren optælling laver, og den er let at lave og svær at få øje på. **En bagudfyldning ved opstart, ikke efterhånden.** Instansens indstillinger forsegles, når de skrives, og det er rigtigt for dem. For et arkiv på tolv hundrede importerede noter, som ingen redigerer igen, betyder "når de skrives" aldrig — og det er præcis dét arkiv, der er værd at forsegle. Idempotent, så den koster et gennemløb af id'er hver anden gang, og `updated_at` røres ikke: at lukke en konvolut om en note er ikke at skrive den, og et stempel med i aften ville kaste den rækkefølge væk, importen brugte en dag på at hente hjem. En fejl under bagudfyldningen stopper opstarten. Halvdelen af noterne lukket er ikke i stykker — `v1:`-præfikset gør, at begge slags kan læses — men en instans, der starter og lader som om den beskytter noget, den ikke gør, er værre end en, der siger fra. Hvad der stadig ligger åbent, står i SECURITY.md og på dokumentationssiden: opgavetitler, beskrivelser, kommentarer, og `note_links`, som røber hvilke projekter og opgaver en note peger på, men ikke hvad der står. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <[email protected]>	2026-08-20 22:40:55 +02:00
Kristian WindandClaude Opus 5	23bd784b07	docs: SECURITY.md sagde noget, dagen havde gjort forkert ... "Ingen ratebegrænsning ud over login og nulstilling" var sandt i morges. Det er det ikke længere: andenfaktoren, beaconet og indgående post har fået deres eget loft i løbet af dagen — det sidste tilføjede jeg selv og skrev ikke det her. En SECURITY.md, der siger noget forkert, er værre end de fleste fejl. Den er netop den fil, nogen læser for at afgøre, om de tør køre det her, og hvert eneste punkt i den er en påstand, de ikke selv kan efterprøve uden at læse koden. Samme sted mangler den største åbne ting: notekroppe, opgavetitler, beskrivelser og kommentarer er ikke krypteret. Forseglingen dækker legitimation — postkassers kodeord, OAuth-tokens, andenfaktorens hemmelighed, AI-nøgler — og intet andet. En note med et kodeord i har det i klartekst i hver sikkerhedskopi, man kan hente. Det stod i overleveringen og på dokumentationssiden for noter, og det hørte hjemme her. README's "ikke færdigt"-liste havde Gmail med. Den kører i produktion, inklusive flagningen og dubletbehandlingen, der tog en dag at få rigtig. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <[email protected]>	2026-08-20 22:16:52 +02:00
Kristian WindandClaude Opus 5	4aa8bd6a40	fix(sikkerhed): resten af gennemgangen — SSRF, tre ubegrænsede veje, og fire hemmeligheder ... **H2 — SSRF gennem AI-udbyderens adresse.** `base_url` blev gemt uden kontrol og hentet med en almindelig klient, og udbyderens svar blev givet tilbage ordret. Det var en fungerende skanner af det interne net for enhver bruger: peg den på en vært, læs de første tre hundrede bytes af det, der svarede. På en homelab er det det meste af, hvad der er værd at nå. Nu gennem `safedial`, og svarets krop går i loggen frem for i svaret. Operatøren har stadig brug for beskeden — for en lokal model er den som regel selve problemet — så den er der, bare kun for den, der kører instansen. **M2 — Web Push havde tre.** Endepunktet blev gemt ukontrolleret og POSTet til på en tidsplan, den, der ringer, selv vælger: sæt en påmindelse et minut ude, og serveren henter adressen, hvert minut. Upserten flyttede desuden ejerskabet med `user_id = excluded.user_id`, så enhver, der kendte en andens endepunkt, kunne overtage det — offerets telefon ville få angriberens beskeder og ingen af sine egne. Og `DeletePushSubscription` havde ingen ejer-kontrol. **H3 — tre veje uden loft.** FTS-udtrykket byggede omkring halvtreds bytes pr. ord uden grænse; en søgning på en kvart megabyte blev til to megabyte MATCH-udtryk og seksogtyve sekunder inde i SQLite, mens den holdt på én af kun fire til otte forbindelser. Nogle få af dem samtidig, og databasen er utilgængelig for alle på instansen, logins inklusive. `filterquery.Parse` er kvadratisk — halvtreds tusind led er syv sekunders CPU og seksogfyrre gigabyte allokering i én forespørgsel — og havde hverken loft på antal eller på dybde. Og noteimporten læste hver fil i arkivet uden grænse: 64 MB komprimeret kan blive til seksogtres gigabyte skrevet ned på den disk, databasen ligger på. **M1 — `comment_id` blev taget på tro.** Rettighedskontrollen så på opgaven i adressen, mens filen blev hængt på den kommentar, formularen bad om. En viewer på et delt projekt kan liste dets kommentarer, så hun kunne læse et id og lægge en fil under en andens kommentar i et projekt, hun kun må læse. **M4 — fire hemmeligheder lå i klartekst i hver sikkerhedskopi.** TOTP-koden og AI-nøglen forsegles nu; begge konverterer sig selv næste gang de skrives. Kalenderfeedets og mailadressens tokens gør ikke — de slås op på deres præcise værdi og vises i fladen mere end én gang, hvilket en hash ikke kan. Det står nu skrevet i `SECURITY.md`, som påstod det modsatte. At rette det betyder, at adressen kun kan vises én gang, og det er en beslutning om, hvordan funktionen virker. Og en prøve på, at politikken overhovedet bliver sendt. Det var den, der gjorde XSS-en i nat til indsat HTML frem for kørt script, og der var ingen prøve, der rørte den — en foranstaltning, ingen prøve rører, kan forsvinde i en oprydning, uden at nogen opdager det. Målt på script-src alene: `style-src 'unsafe-inline'` står der med vilje, og en indsat stil kan gøre en side grim, ikke køre kode. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <[email protected]>	2026-08-20 08:39:52 +02:00
Kristian WindandClaude Opus 5	7c9bde2cfd	docs(phase6): documentation site, landing page and open-source scaffolding ... Material for MkDocs under docs/, covering self-hosting, the Rune, the quick-add and filter languages, importing from Todoist, CalDAV, mail-to-task, MCP, the AI layer and the API. The version is pinned: the maintainers have announced that MkDocs 2.0 removes the plugin system with no migration path, and an unpinned install would break this build on the day it lands. The landing page shows the quick-add parser as actual text rather than a screenshot of it — that is the thing worth showing, and it reads better as the real thing. It shares the app's design tokens, so the site and what it describes look like one project. MIT licence, contributing guide, security policy and issue templates. Pages deployment is behind workflow_dispatch, so the docs build on every push but nothing is published until the owner chooses to. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <[email protected]>	2026-08-17 08:08:36 +02:00