## Mærket
Urds oplagte mærke var ᚢ uruz — bogstavet navnet begynder med i den ældre
futhark, præcis som Verdandes er ᚹ wunjo. Det blev tegnet sådan først.
Men uruz er allerede et af husets egne produkter, og dets egen
`scripts/gen-icons.ts` siger i sin kommentar at den "draws the Uruz rune (ᚢ)
in rune-gold" med "a tall left vertical, a shoulder across the top, and a
shorter" — altså samme glyf, samme konstruktion, kun en anden farve. To af
samme persons apps side om side på en hjemmeskærm, hvilket er nøjagtig det
sted mærket skal kunne skelnes.
ᚦ thurisaz blev forkastet et niveau nede af samme grund: en stav med en
trekant til højre, og det er ᚹ også. Ved 16px er de én form.
Så bogstavet frem for runen: ð, ethet i Urðr. Centreret ved at tælle malede
pixels frem for ud fra path-tallene, fordi en centreret kasse ikke er en
centreret glyf:
verdande ᚹ blæk x 53–108 midte 80.5 · y 18–131 midte 74.5
urd ð blæk x 39–110 midte 74.5 · y 15–134 midte 74.5
Verdandes +5.5 i x er dens egen bevidste forskydning — en tung stav ved
siden af et let flag skal sidde til højre for midten for at se centreret ud.
ð er symmetrisk nok til at undvære den, og de to er enige i y.
Læsbarhed, målt: ð læses fra 32px og op. Ved 16px er det en klat, og det er
ᚹ også — en favicon er ikke det, der skiller to installerede apps i en dock.
`productRune` hedder nu `productMark`, fordi ð ikke er en rune.
## Determinisme
SvelteKits `kit.version.name` er som standard `Date.now()`. Millisekundet
landede i version.json, i index.html og i service-workeren, ændrede
indholdshashen på hver chunk der refererer dem, og dermed deres filnavne. To
bygninger af samme commit havde forskellige filer i sig.
Dockerfilen har i et år sagt at `-trimpath` og en tom buildid "keep the
output reproducible". Flagene gjorde deres arbejde; frontenden i binæren bar
et tidsstempel. Sætningen var falsk, og ingen læste den.
Fastgjort til VERSION, som udgivelsen allerede sender ind, og `dev` når
intet sætter den. Målt ved at bygge to gange og diffe træet, før og efter.
Prisen er at et lokalt `npm run build` ikke længere ligner en ny version for
service-workeren — hvilket kun betyder noget på en udrullet instans, hvor
udgivelsen sender det rigtige mærkat.
Det gør også CI's nye påstand mulig: de to images deler alle lag, så urd
bærer samme binær som verdande frem for en genbygning der tilfældigvis
matcher.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <[email protected]>
Prøven, der skal holde udgaverne adskilt, stod grøn gennem to merges, mens
34 opgaveruter blev betjent af noter-udgaven. Den fejlede ikke: den
sammenligner routeren med en nedskreven liste, og listen var skrevet ud
fra de ruter, nogen havde tænkt på. Den er en DRIFT-kontrol, og den kan
ikke være en fuldstændighedskontrol. Det står nu i prøven selv.
Lukket: CalDAV-træet (8 ruter, alle læser eller skriver en VTODO),
.well-known/caldav (en påstand om at der er en CalDAV-server), ICS-feedet
og de to ruter til dets token, de fire opgave-eksporter, Todoist- og
CSV-importen, skabelonerne, sektionerne, de seks AI-opgaveruter og
indbakke-krogen. Plus fem af ni MCP-værktøjer — endepunktet er der
stadig, værktøjslisten er kortere.
Tre blev afgjort ved at læse frem for ved navnet: en skabelon laver
opgaver (CreateProjectFromTemplate), `section_id` står på `tasks` og
findes ikke på `notes`, og add_comment hænger på en opgave.
Men den dyre halvdel var fladen. En vandring gennem hver side, der kan
nås i noter-udgaven, med konsollen og svarene aflæst, fandt SYV brud —
fire af dem fra den første port:
sidebjælken GET /filters 404 ved hver navigation, ædt af .catch()
sidebjælken GET /labels 404 ved hver navigation, ædt af .catch()
notifikationer GET /ai/plan 404, stille
notesbogens side GET /tasks kastede → status = 'failed'
notesbogens side GET /sections kastede → samme fejlskærm
indstillinger GET /templates toast med fejlbesked på skærmen
integrationer GET /feed 404, stille
Den fjerde er den, der har kostet noget: /projekt/{id} er notesbogens
side, og kaldene samles i et Promise.all, så én 404 tog hele siden med.
Den har vist en fejlskærm frem for noter siden porten blev sat. Ingen
prøve åbnede en notesbog i den udgave, og .catch(() => {}) sørgede for,
at resten ikke sagde noget. "Fladen følger udgaven" var sandt om menuen
og falsk om hentningerne.
Vagten for opgaver står i butikken frem for ved kaldestederne: der var
tre, og den fjerde blev glemt — hvilket er præcis sådan, den slap
igennem.
Og rettelsen lavede selv en fejl, som vandringen fangede: da opgavekaldet
holdt op med at fejle, kom en uendelig effekt-løkke frem, som 404'eren
havde holdt låg på. En ubetinget tilskrivning til app.tasks får
projektsidens effekt til at kalde tilbage. 404'eren var låget på en
løkke, ikke bare støj.
Også: -timeout 20m i begge CI-workflows. internal/httpapi tog 664s her og
498s i CI på #95, mod Go's standardgrænse på 600 — og når den krydses, er
beskeden "panic: test timed out after 10m0s" plus et goroutine-dump, som
læser som en deadlock i koden frem for som en suite, der blev for stor.
watchForTrouble udskilt til web/e2e/trouble.js, så udgave-suiten kan bruge
den samme.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <[email protected]>
Hjemmesiden har vist en Verdande fra før v0.43. /links/, /beacon/ og
/notifications/ svarede alle 404, måneder efter de blev skrevet.
Årsagen: docs-jobbet byggede på hvert push og udgav kun på en manuel udløsning,
med en note om at det ville køre, "once Pages is enabled". Pages BLEV slået til
— og betingelsen blev aldrig rettet. Siden er dermed bygget fyrre gange og
udgivet nul, uden at noget fejlede, for at bygge var præcis det, jobbet blev
bedt om.
Lektien er ikke den linje. Den er, at "udgiv senere" har brug for noget, der
fejler, når senere kommer. En kontakt, der er slukket og tavs, ligner en kontakt,
der er tændt.
Udgives nu fra main og ved håndsoprækning, aldrig fra en pull request — en fork
kunne ellers udgive hen over siden ved at åbne en.
Dokumentationen manglede ⌘K-ændringen fra i går: at vælge en note fra paletten nu
efterlader de andre træffere i listen ved siden af den. Den står i "Finding",
hvor de to søgefelter i forvejen er beskrevet hver for sig uden at sige, at de nu
er enige.
README'en manglede tolv ting, der er bygget siden tabellen sidst blev rørt — og
forseglingen af noter, som kun stod i docs. At en kopi af databasefilen ikke er
en kopi af noterne, er en overskrift for et selvhostet program, ikke en detalje
på side tre.
GitHub-repoet havde ingen hjemmeside og ingen emner, og beskrivelsen nævnte
hverken noter, kalender eller AI. Alle tre er sat.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 (1M context) <[email protected]>
Den skulle have gjort det siden #72, og gjorde det ikke. v0.45.0 og v0.46.0 fik
begge flettecommittens overskrift som udgivelsestekst — uden at noget fejlede,
og uden at nogen kunne se det andet end på siden bagefter.
`fetch-depth: 0` er ikke nok. actions/checkout henter først alle tags korrekt og
overskriver derefter netop den ene, der udløste kørslen:
git rev-parse refs/tags/v0.46.0
git fetch --no-tags origin +0dc4c2f9b8…:refs/tags/v0.46.0
Den henter commit-SHA'en ind i tag-refen. Den annoterede tag bliver dermed til
en letvægtstag, der peger direkte på commit'en, og `%(contents)` giver så
commitbeskeden. Kommentaren i filen sagde, at en overfladisk checkout var
problemet; det var rigtigt og utilstrækkeligt.
Tagget hentes derfor som *ref* igen, lige før det læses.
Og vagten: hver tagbesked begynder med sin egen version, så holder det ikke,
læser vi noget andet end tagget, og kørslen fejler frem for at udgive en forkert
tekst. Det er det, der manglede — fejlen var ikke svær at rette, den var svær at
opdage.
Målt i et klonet arbejdstræ i alle tre tilstande: annoteret giver den rigtige
tekst med selvlinket fjernet, letvægt giver flettecommitten og udløser vagten,
og en re-fetch af refen bringer den annoterede tilbage.
Teksten på de to udgivelser, der allerede stod forkert, er rettet i hånden.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 (1M context) <[email protected]>
API-dokumentationen har fulgt med hele vejen — der er en prøve, der fejler,
hvis en rute ikke står i openapi.yaml, og den fangede mig fire gange i går.
Brugervejledningen har ikke fulgt med, og det er den, folk læser.
Nyt: en side om beskeder — hvad der udløser en, hvorfor gentagne
rettelser bliver slået sammen, push pr. apparat og mærket på ikonet. En
om at åbne links i en anden browser, som mest af alt handler om, hvad en
webside ikke kan: hverken se hvilke browsere der findes eller vælge
mellem dem. Og en om tællingen af installationer, som ikke stod nogen
steder overhovedet — en melding, der er slået til som udgangspunkt, har
en pligt til at være skrevet ned, også når ingen har spurgt.
Rettet: AI-siden beskrev to funktioner, hvor der nu er syv, og
listen over hvad der sendes hvorhen var derfor forkert som en påstand om
noget privat. Noter-siden manglede deling med en e-mailadresse og hvad
`@Sofie` gør. Mail-siden manglede den anden vej ind i indbakken.
Konfigurationen sagde stadig, at versionstjekket kun kunne se efter.
Og tagbeskeden når nu frem. Den ER annonceringen — skrevet på produktets
eget sprog til dem, der bruger det — og udgivelsen på GitHub blev fyldt
med en autogenereret liste over commit-overskrifter i stedet, som er
skrevet til dem, der læser koden. Nu står teksten øverst og listen under
den. Linjen med linket til udgivelsen selv tages af: en side, der linker
til sig selv, hjælper ingen.
Dokumentationen bygges nu også på en PR. `mkdocs build --strict` fejler
på et link til en side, der ikke findes, og at bygge først efter merge er
at få det at vide på main.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <[email protected]>
The `webkit-forms` project was added to the Playwright config and CI was not told,
so it installed Chromium and the one WebKit test died on a missing executable —
26 passed, 1 failed, and the failure said nothing about the app.
It is one test on purpose. The suite stays Chromium, because running it in three
engines finds the same breakage three times; focus is the exception, and Safari
ignoring `autofocus` on anything inserted after load is what made "sections have
no function" true from inside Safari.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <[email protected]>
"I have updated and restarted, but I cannot tell whether it worked" is
not a question the panel could answer. The version was on the startup
line and in the settings page, and nowhere you can reach from outside.
/healthz carries it now. That is the one endpoint answering without a
session, which makes it the only way to ask the question from a terminal
or from the panel itself. The "listening" line repeats it too, because
that is the line the Rune's done_regex matches and therefore the one
sitting at the bottom of the console after a deploy.
The update notice could also never have worked. It reads GitHub's
releases/latest, and this repository had only tags — a tag is not a
release, and that endpoint answers 404 for a repository without any. The
release workflow creates one now, after the image is pushed so a release
never announces a version that failed to build.
VERDANDE_UPDATE_CHECK is a Rune variable, so it can be switched on
without editing the container. Still off by default: it is an outbound
request, and that is a choice to make rather than a default to inherit.
Rune version 1 -> 2, so the panel offers the update.
Note that the check still cannot see anything while the repository is
private — releases/latest is 404 anonymously, exactly as the GHCR package
was. Making the repo public, or teaching the check to carry a token, is a
separate decision.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <[email protected]>
The brief asked for one. docs/api.md is complete and hand-written, and
there was nothing a tool could read.
Written by hand rather than generated from annotations, which would have
meant every handler carrying a second copy of itself in a comment. The
risk with a hand-written spec is that it goes stale, so it does not
depend on anybody remembering: openapi_test.go walks the chi router and
fails both on a route nothing describes and on a description with no
route behind it. CI separately checks it is a valid OpenAPI document.
The test reads the file with a forty-line scanner rather than pulling in
a YAML library. It needs two things — which paths are listed and which
methods each has — and both sit at fixed indentation in a document the
test also owns, which is worth more than a dependency in a project whose
whole shape is one static binary.
The CalDAV routes are excluded deliberately: PROPFIND and REPORT are
outside what OpenAPI can describe, and docs/caldav.md covers them.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <[email protected]>
The brief asked for these under Definition of done and they were never
written. 610 Go tests, none of which opens a browser.
Six flows: create the first account and sign in, quick add and tick a
task off, click every link in the sidebar, open a task and edit it, walk
every settings tab, and check that the manifest's icons and the service
worker can actually be fetched. Every assertion is on rendered content
rather than on a URL — the binary serves the SPA shell for anything it
does not recognise, so toHaveURL passes on precisely the bug this exists
to catch.
The suite builds the frontend, copies it into cmd/verdande/webbuild and
starts the real binary, every run. Merely starting the server would test
whatever frontend was copied there last, which during development is
nearly always the wrong one, and a green report on code that is not
running is worse than no report.
Chromium only. A smoke test catches a build that does not work at all;
running it in three engines finds the same breakage three times.
They found four bugs the first time they ran, fixed in the commits before
this one: concurrent writes returning SQLITE_BUSY, a completed task
keeping its row, the same task landing in the list twice, and a database
failure presenting as everybody being logged out.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <[email protected]>
actions/setup-python's pip cache needs a requirements.txt or
pyproject.toml to hash, and failed the whole job without one. Putting
the pin in a file rather than inline also puts it somewhere a person
would look for it.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <[email protected]>
Material for MkDocs under docs/, covering self-hosting, the Rune, the
quick-add and filter languages, importing from Todoist, CalDAV,
mail-to-task, MCP, the AI layer and the API. The version is pinned: the
maintainers have announced that MkDocs 2.0 removes the plugin system
with no migration path, and an unpinned install would break this build
on the day it lands.
The landing page shows the quick-add parser as actual text rather than a
screenshot of it — that is the thing worth showing, and it reads better
as the real thing. It shares the app's design tokens, so the site and
what it describes look like one project.
MIT licence, contributing guide, security policy and issue templates.
Pages deployment is behind workflow_dispatch, so the docs build on every
push but nothing is published until the owner chooses to.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <[email protected]>
The HTTP server serves /healthz, the API namespace and the PWA, with the
frontend embedded behind a build tag so a clean checkout compiles without
a Node toolchain. /healthz reads the database rather than just answering:
a process that cannot reach its own data is not healthy, and a 200 there
would keep a broken container in rotation.
The image is distroless and static — the SQLite driver is pure Go, so
CGO stays off. The Rune manifest uses keep_entrypoint because there is
no shell in the image to run a startup command with, and its log watchers
match the JSON log format the container actually emits.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <[email protected]>
